Video : Tipsbladet
Premier League

Arsenal-profil ude resten af september

Arsenal må undvære angriber Alexandre Lacacette resten af måneden.

Arsenal har fået en blandet start på sæsonen i Premier League. 

Offensiven er blevet forstærket markant, og det ligner, at den potentielt kan blive en af de bedste i England. 

En af offensivens helt store profiler Alexandre Lacazette må dog se til fra tribunen den kommende tid. 

Franskmanden har problemer med anklen, og derfor har han brug for en pause. 

Arsenal skriver på deres hjemmeside, at det er problemer, som Lacazette har døjet med i den nye sæson, og derfor kommer han til at sidde ude indtil oktober, så han kan blive helt fit igen. 

Alexandre Lacazette har ellers præsteret fint på banen trods ankelproblemer. Det er blevet til to scoringer i Premier League i denne sæson.