• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:

Phil Parkinson, Bradford-manager, var i ekstase efter kampen i aftes mod Aston Villa.

Af Kim Damsgaard Pedersen

Bradford City fuldbyrdede sensationen i aftes, da League Two-mandskabet slog Aston Villa ud af semifinalen i Capital One Cuppen. Villa vandt godt nok 2-1 på hjemmebanen, men det var ikke nok til at hente Bradfords 3-1-føring fra det første opgør, og dermed er klubben den første fra den fjerdebedste række til at nå en finale, som den de nu står over for.

- Vi vil blive husket for denne sejr i de kommende år, jublede Bradford-manager Phil Parkinson efter kampen.

Bradford var presset hårdt i første halvleg, men i anden halvleg fik holdet bedre styr på modstanderne.

- Vi fortalte spillerne før kampen, at de nu havde chance for at skrive historie, men at de skulle fokusere på nogle nøgleelementer i kampen for at komme så langt. Det formåede de at gøre fantastisk i anden halvleg.

- Det er en fantastisk sejr for byen, og det kan give meget til området. Klubben har haft det svært gennem de seneste ti år, så jeg er glad for, at vi i aften kan give vores supportere noget at fejre, siger manageren.

Bradford, som har haft store økonomiske problemer, siden de rykkede uf af Premier League for 11 år siden, har slået både Wigan og Arsenal ud af turneringen. I finalen venter vinderen af opgøret mellem Swansea og Chelsea, som spilles i aften.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020