Emil Lyng skifter til ungarsk klub
Foto: Haladas
Generelle

Emil Lyng skifter til ungarsk klub

Danske Emil Lyng har netop skrevet under på en et-årig kontrakt med ungarske Haladas.

Senest er det blevet til en tur i Skotland for Emil Lyng, men nu rykker danskeren altså til Ungarn i stedet.

Den tidligere Superliga-spiller, der har repræsenteret klubber som AGF, FC Nordsjælland, Esbjerg fB og Silkeborg IF, skal prøve kræfter med den bedste, ungarske række.

Klubben, Haladas, har bekræftet på sin hjemmeside, at danskeren har skrevet under på en et-årig aftale.

Dermed er 28-årige Emil Lyng klar på et nyt eventyr, efter at han tilbage i januar skiftede til Dundee United. Før dette ophold befandt han sig på Island, da han fik spilletid for klubben, KA.

Midtbanespilleren er noteret for 70 Superliga-kampe i sin karriere.