Glasgow Rangers skal have nyt trænerteam
Foto: Getty Images
Generelle

Glasgow Rangers skal have nyt trænerteam

Celtics ærkerivaler Rangers skal have nyt trænerteam, efter at Mark Warburton har fået opsagt sin kontrakt.

Bruddet mellem parterne sker kort tid efter, at Mark Warburton var blevet sat i forbindelse med jobbet i Nottingham Forest. Et job han ikke fik, da Nicklas Bendtners arbejdsgiver gav kontrakt til Gary Brazil sæsonen ud. 

Warburton havde bedt om at få opsagt sin kontrakt uden kompensation, og det har Rangers nu bevilliget, og dermed skal klubben have ny træner. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside. 

Klubbens U20-træner Graeme Murty overtager tropperne midlertidigt, da også Warburtons assistent David Weir og chefspejderen Frank McParland er blevet løst fra deres kontrakter. 

Glasgow Rangers ligger nummer tre i den skotske Premiership - á points med nummer to Aberdeen, men skræmmende 27 points bag Celtic, der endnu kun har lidt et pointtab i sæsonens 24 kampe.