Video : Tipsbladet
Generelle

Jens Jønsson forlænger sit ophold i Tyrkiet

En forlængelse på to år har Jens Jønsson underskrevet i Konyaspor. Frygten for at blive arbejdsløs er ikke længere reel for spilleren.

Danske Jens Jønsson har fået forlænget sin kontrakt i tyrkiske Konyaspor, og dermed er fremtiden endelig på plads.

Ellers havde danskeren et kontraktudløb lige om hjørnet, så det er sandsynligvis med stor glæde, han kan se frem til to år mere i Tyrkiet.

Klubben bekræfter kontraktforlængelsen på sin hjemmeside. Også midtbanespilleren selv melder om samme nyhed:

Konyaspor de næste 2 år

Et opslag delt af Jens Jønsson (@joensson16) den

Aldrig var et returskifte til Danmark tæt på. Ifølge Jens Jønsson selv har det ikke den store interesse at spille i Superligaen igen. Det sagde han i et interview med tipsbladet.dk.

- De har hele tiden givet udtryk for, at de gerne vil forlænge med mig, men jeg har ikke modtaget noget, så jeg ved reelt ikke, om det passer. Men jeg kan sige så meget, at jeg er åben for at blive her. Jeg er faktisk åben over for alt, så længe det ikke hedder Danmark, sagde han tilbage i marts.