Søndag eftermiddag fik den danske forsvarsspiller debut for Malmø FF, da de tørnede sammen med Lyngby Boldklub i en testkamp.
For omkring tre uger siden skiftede Jonas Knudsen fra engelske Ipswich til svenske Malmø FF, hvor han er blevet udstyret med en fire-årig kontrakt. Søndag eftermiddag fik danskeren så endelig sin debut.
Malmø FF og Lyngby Boldklub spillede nemlig en træningskamp, som de kongeblå trak sig sejrrigt ud af, og her fik Jonas Knudsen altså samtlige 90 minutter i benene.
Den 26-årige venstreback var, tiltrods for resultatet, glad for at få en omgang fuld spilletid i benene, og han tror på, at der med lidt flere træningspas kommer styr på sammenspillet.
- Det er ærgerligt, at vi ikke vinder, fordi vi spiller altid for at vinde. Men på det personlige plan føles det godt. Vi spillede rigtig godt i første halvleg. Det føles godt at have en kamp i benene. Fitnessmæssigt føler jeg, at jeg er i fin form. Med lidt flere træningspas sammen holdet kommer der til at blive bygget på sammenspillet. Det handler kun om små kommunikationsfejl. Jeg har kun trænet med holdet en fem-seks gange, så det skal nok komme, siger han ifølge klubbens hjemmeside.
Torsdag kan Jonas Knudsen komme i aktion igen, når Ballymena fra Nordirland venter den svenske klub i Europa League-kvalifikationen.
Seneste rygter
Tottenham sprænger banken for forsvarsspiller
Arsenal leder efter defensiv forstærkning hos PL-rival
Barca-franskmand kan tage til Premier League
Real Madrid ser på Ajax-stjerne
Fransk Barca-stjerne overvejer City-skifte
Fokus
Superliga-klubs hovedsponsor er i problemer: En trist situation
Lyngby Boldklubs hovedsponsor Jetbull er i problemer, skriver Ekstra Bladet.