Video : Tipsbladet
Generelle

Leicester-manager byder videodommer velkommen efter historisk mål

Claude Puel roste VAR-systemet efter Leicesters sejr over Fleetwood, hvor hans hold skrev engelsk fodboldhistorie. Modstanderens manager var knap så imponeret

Hvis man så Kelechi Iheanacho score til 2-0 for Leicester mod Fleetwood tirsdag aften, var man vidne til en historisk begivenhed i engelsk fodbold. Det var nemlig første gang, at det omdiskuterede videodommer-system, VAR, blev brugt i forbindelse med en scoring i en kamp mellem to engelske hold.

Kelechi Iheanacho blev dømt offside af linjedommeren, men en gennemgang af videodommeren viste, at den nigerianske angriber befandt sig på den rigtige side af forsvareren. Leicester-manager Claude Puel var efter kampen ude med roser af det nye system, som han mente var effektivt i forbindelse med scoringen. Det fortalte han til BBC efter kampen.

- Det tog ikke så lang tid at se videoen og træffe beslutningen. I aften er jeg fan af teknologien.

Fleetwoods manager, tyske Uwe Rösler, var til gengæld knap så imponeret. Han mener som rigtig mange andre, at det ødelægger spillets flow.

- I Tyskland er der delte meninger, efter man har prøvet det hele sæsonen. I min optik, kan VAR ikke være 100 % korrekt i alle situationer. Er beslutningen rigtig eller forkert? Min mening er: ikke komplicér spillet - det er smukt som det er. Folk prøver af en eller anden grund at ændre det. Jeg kan ikke lide VAR, for det ødelægger spillets flow. I dag var beslutningen ikke med os, men generelt kan jeg ikke lide det. 

Det kan i øvrigt nævnes, at der gik 1 minut og 7 sekunder fra Iheanacho sendte bolden i nettet, til dommer Jonathan Moss dømte mål efter gennemgangen på video. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.