Pirlo takker af: Tiden er rigtig
Foto: Alex Menendez/Getty Images
Generelle

Pirlo takker af: Tiden er rigtig

Andrea Pirlo sætter fodboldstøvlerne på hylden efter en glorværdig karriere.

I mange år har Andrea Pirlo været et aktivt fodboldikon, men til nytår indstiller den 38-årige italiener karrieren.

Pirlo har haft en succesfuld karriere med ti år i AC Milan, hvor han var med til at vinde Champions League to gange, og derefter snuppede han fire år i Juventus.

Siden 2015 har midtbanespilleren så tørnet ud for New York City, men når denne kontrakt udløbet ved årsskiftet, stopper Pirlo. Knæproblemerne er simpelthen blevet for meget.

- Jeg har fundet ud af, at tiden er rigtig. Hver dag har du fysiske problemer, og du er ikke i stand til at træne, som du gerne ville, siger Andrea Pirlo til La Gazzetta dello Sport.

- For en på min alder er det nok. Man kan ikke fortsætte for evigt. Jeg vil lave noget andet nu, fastslår han.

I 2006 var Andrea Pirlo også med til at vinde VM med Italien, da Frankrig blev besejret i en højintens finale.