Rasmus Thelander får ny manager i FC Zürich
Foto: FC Zürich
Generelle

Rasmus Thelander får ny manager i FC Zürich

For danske Rasmus Thelander er det tid til at imponere sin nye cheftræner, Ludovic Magnin, der netop er tiltrådt.

Manager Uli Forte har fået en fyreseddel hos FC Zürich.

I stedet har Ludovic Magnin, der hidtil har været U21-træner i klubben, fået jobbet som ny manager for førsteholdet. Det sker, efter FC Zürich har vundet én enkelt kamp i de seneste fem ligaoptrædener.

Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Den 38-årige manager er en tidligere forsvarsspiller, der i sin aktive karriere spillede for klubber som FC Zürich, VfB Stuttgart og Werder Bremen. Tilbage i 2012 indstillede han karrieren.

Nu skal han lede FC Zürich, der tæller Rasmus Thelander. I sommers skiftede den tidligere AaB-spiller til klubben, da han dengang skrev under på en to-årig aftale. Siden da er det blevet til flere startpladser for forsvarsspilleren som har spillet fuld tid i de seneste tre ligakampe.

Her har han spillet i et tremandsforsvar sammen med den tidligere Esbjerg-spiller, Victor Palsson. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.