Video : Tipsbladet
Generelle

Solskjær om James: Han har alle de nødvendige egenskaber

Manchester United-træneren jubler over tilførelsen af nyindkøbte Daniel James, som han mener har alle de nødvendige egenskaber til at være Manchester United-spiller.

Manchester United præsenterede tidligere i dag Daniel James som ny spiller i klubben. Den lynhurtige kantspiller kommer til United fra Swansea, og han er blevet udstyret med en femårig kontrakt med option for et ekstra år. 

Manchester United har angiveligt betalt i omegnen af 150 millioner kroner for den 21-årige waliser, der er Uniteds første indkøb denne sommer. Manchester United-træner Ole Gunnar Solskjær er meget glad for aftalen med James, som ifølge ham har alle de nødvendige egenskaber til at være Manchester United-spiller. 

- Daniel er en spændende, ung kantspiller, der besidder en masse teknik, vision, ekseptionel fart og god arbejdsmoral. Han har haft en god sæson med Swansea City, og han har alle de nødvendige egenskaber til at være Manchester United-spiller. Vi er glade for, at han har skrevet under med vores klub, og vi ser alle frem til at arbejde sammen med ham. Det her et det perfekte sted for Daniel til at fortsætte med udvikle sig, siger han ifølge klubbens hjemmeside. 

Daniel James har i denne sæson spillet 38 kampe for Swansea, hvori han har lavet fem mål og leveret ti assists.