Video : Tipsbladet
Generelle

Talentspejder: Lobotka er alt for god til FC Nordsjælland

Den svenske scout Reine Almqvist har fulgt slovakken ved U21 EM og forstår ikke, hvordan Lobotka er havnet i Superligaklubben.

FC Nordsjællands Stanislav Lobotka er disse dage med det slovakiske U21-landshold til EM. Her er det blevet til en sejr over Polen og et nederlag til England, der dog var dårligere end Slovakiet. Det mener den svenske scout Reine Almqvist, der har fulgt med på sidelinjen.

Og Almqvist er heller ikke i tvivl om, at Lobotka er slovakkernes bedste spiller. Derfor forstår han ikke, at han kun spille Superligafodbold til dagligt.

- Han er deres absolut bedste spiller. Jeg forstår ikke, hvorfor han spiller i FC Nordsjælland, og hvordan han er havnet der. Det er en spiller, som ikke hører hjemme på det niveau. Han er alt for god til at være der, siger Almqvist til Fotbollskanalen.

- Han er på topniveau. Han kunne spille i hvilken som helst klub ude i Europa. Han er god til at starte spillet. Han spiller, som han har lyst til på midtbanen. Han kan holde på bolden og balancere modstanderen fantastisk. Han kan skabe huller modstanderen og bare løbe forbi dem med sin fart.

Sverige spiller mod Slovakiet i aften i en kamp, som svenskerne skal vinde, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at komme videre fra gruppespillet. Kampen spilles kl. 20:45.