Video : Tipsbladet
Generelle

Thomas Frank forbigået som månedens manager

Thomas Frank var med i kapløbet om at blive månedens manager i the Championship, men han blev forbigået.

Efter en god januar måned, hvor Brentford ikke led nederlag, var Thomas Frank blevet nomineret til prisen som månedens manager i den næstbedste engelske række. Det endte dog med at blive Tony Mowbray, som løb med prisen.

Den 55-årige englænder står i spidsen for Blackburn, der i januar sikrede sig 12 point i de fire kampe, som traditionsklubben spillede.

Med de fire sejre tog Blackburn et ordentligt hop op i tabellen, hvor klubben nu er nummer 11 – og der er kun fem point op til en plads om playoff-kampene, og det er nu et mål for Tony Mowbray.

- På et tidspunkt i den nære fremtid føler vi, at skal komme ud af denne række. Vi har 16 kampe til at nå playoff-pladserne denne sæson, og man ved aldrig, siger Tony Mowbray til efl.com.

Thomas Frank og Brentford er nummer 17 i the Championship, og i weekenden venter der en udekamp mod Nottingham Forest.