Efter assistenttrænerjobs i både Real Madrid og Paris Saint-Germian under Carlo Ancelotti fik Paul Clement i sommer lov til at stå på egne ben, da han skrev under på en aftale med Championship-klubben Derby County.
30 kampe inde i sæsonen har Clement ført The Rams til en femteplads indenfor oprykningsafstand, men alligevel er han nu fortid i klubben.
På deres hjemmeside oplyser Derby, at de med øjeblikkelig virkning har sagt farvel til den 44-årige englænder, der indtil sommer bliver erstattet af akademidirektøren Darren Wassall, der har førsteholdskampe for Derby på cv'et.
Chairman Mel Morris oplyser, at det ikke er de sportslige resultater, der har været tungen på vægtskålen, selvom Derby ikke har vundet i seks kampe.