Video : Tipsbladet
Landshold

DBU-chef: Deadline for Wales-udtagelse er lørdag aften

DBU’s elitechef, Kim Hallberg, fortæller, at DBU skal sende truppen med de 23 spillere til Nations League-kampen mod Wales til UEFA senest lørdag aften klokken 23.59.

Opdatering: DBU og Spillerforeningen er blevet enige om en midlertidig aftale, så Danmark kan stille stærkeste hold mod Wales. Læs mere her

I går aftes kæmpede vikarlandsholdet bravt og slap med et 3-0-nederlag i testkampen i Slovakiet.

Men søndag er der endnu en kamp, som DBU skal forsøge at sætte et kampdygtigt landshold sammen til, når det i Aarhus gælder Gareth Bale og Wales i Danmarks første UEFA Nations League-kamp nogensinde.

DBU skal senest udtage truppen og sende den til UEFA, inden lørdag bliver til søndag. Det fortæller unionens elitechef, Kim Hallberg, i et interview med Eurosport Danmark.

- Jeg har en deadline fra UEFA, der hedder lørdag aften 23.59. Det er muligt, der er andre, der har andre deadlines. Men i forhold til den opgave, jeg skal løse om at stille det bedst mulige landshold på søndag, så er det den deadline, jeg arbejder efter, siger Hallberg.

Du kan se hele interviewet med Kim Hallberg øverst i artiklen.