Leon A. pisseligeglad med Malta-kamp
Illustration
Landshold

Leon A. pisseligeglad med Malta-kamp

Danmark fik tre point mod Malta og skal ikke bruge mere tid på den sløje kamp, mener Leon Andreasen.

- Det var naturligvis ikke godt nok. Men jeg kan kun sige for mit vedkommende, at jeg er pisseligeglad med, hvordan vi vandt. Tre point. Det var det vigtigste.

Sådan lyder det fra Leon Andreasen til bt.dk efter Danmarks 2-1-sejr over Malta fredag aften. Mens Malta tilkæmpede sig 5-6 kæmpechancer, spillede danskerne ikke imponerende, men det betyder ikke så meget for Andreasen.

- Vi skal glemme denne kamp. Glem alt om det her. Det var en fint start på kampen. Men det, som skete bagefter, var jammerligt, siger Andreasen og slutter:

- Nu har vi fået de første tre point ud af 12, og så må vi se, om vi kan slå Armenien på tirsdag og så forhåbentlig få et par finalekampe i Danmark.

Hannover 96-spilleren scorede til 1-0 efter bare ét minut i sit comeback for Danmark.