Video : Tipsbladet
Landshold

Schweiz' landstræner vil styre kampen mod Danmark

Det er en del af den schweiziske plan mod Danmark, at de selv skal styre kampen i Parken.

Når Danmark og Schweiz møder hinanden i Parken lørdag aften, så bliver det en kamp, som bliver enormt afgørende for begge landshold i bestræbelserne mod at komme med til EM i sommeren 2020.

I Schweiz' lejr har man lagt en plan, så det ikke ender som sidst, de to hold mødtes. Dengang lykkedes det for Danmark at få hentet 0-3, og kom fra kampen med 3-3 efter et vildt comeback. 

Læs også:Optakt: Danmark - Schweiz

Schweizernes landstræner Vladimir Petkovic åbnede lidt op for det ved pressemødet forud for kampen. Det skriver Ritzau ifølge B.T.

- Vi skal forsøge at styre kampen og komme til gode chancer, så vi selv kan afgøre det og ikke ender i problemer til sidst, lyder det fra Petkovic.

Han peger desuden på, at hvis det kan lade sig gøre for dem at spille 90 gode minutter, så er der også gode chancer for et godt resultat. 

Læs også:Fjendetjek: Dygtig schweizisk stopper kan gøre ondt på Danmark

For Schweiz vedkommende måtte de også se dem selv smide sejren mod Irland for en måned siden, hvor det ligesom mod Danmark lykkedes for irerne at få scoret i de sidste minutter.

Kampen mellem Danmark og Schweiz spilles lørdag klokken 18, og den sendes direkte på Kanal 5.

Læs også:Klar til storkamp mod Danmark: Her er Schweiz' trup

Læs også:Åge Hareide: Schweiz går altid ned mod slutningen af kampene