Video : Tipsbladet
Landshold

Yaya Toure aflyser landsholdscomeback

Yaya Toure var udtaget til sin første landskamp siden 2015, men dukkede ikke op, da holdet skulle mødes og har efterfølgende meldt afbud.

Det var meningen, at Yaya Toure skulle gøre comeback i landsholdstrøjen, for første gang siden han i 2015 trak sig tilbage fra landsholdet, når Elfenbenskysten møder Togo og Moldova i løbet af den næste uge.

I december meldte han nemlig ud, at han igen var klar på at repræsentere sit land, og den midlertidige cheftræner Ibrahima Kamara havde derfor udtaget ham til de kommende testkampe.

Men da holdet skulle mødes i Beauvais i Frankrig inden kampene, var han ingen steder at finde. Det melder landets fodboldforbund.

- Hvis alle andre spillere fra europæiske klubber er til stede i Beauvais, er det ikke tilfældet med Yaya Toure. Elfenbenskystens trænerstab har ingen nyheder om anføreren fra det hold, der vandt African Nations Cup i 2015, skriver de i en pressemeddelelse.

Den 34-årige midtbaneprofil har siden meldt ud, at han ikke kommer som følge af familiemæssige årsager.

Toure, der på klubplan tørner ud for Premier Leagues førerhold, Manchester City, har tidligere spillet 100 landskampe med 19 mål til følge. Han var anfører, da Elfenbenskysten vandt African Nations Cup i 2015, men stoppede på landsholdet umiddelbart efter.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.