• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:

Franske Evian har været i dialog med Simon Poulsen, men den danske venstreback er for dyr for klubben.

Af Martin Davidsen

Rygterne har længe svirret, men danske Simon Poulsens klubfremtid er endnu uafklaret. Landsholdsspilleren er lige nu klubløs efter kontrakten med AZ udløb, og han er nu på jagt efter en større klub.

En af de klubber, han er blevet sat i forbindelse med, er franske Evian. Den franske klub, der i forvejen har Stephan Andersen og Daniel Wass på kontrakt, har før vist stor interesse for Simon Poulsen, men nu erkender franskmændene, at Poulsen ikke længere er et tema.

- Han er en god spiller, og jeg har set ham spille mange gange. Men det er svært for os at tiltrække ham, for han er en dyr spiller, og der er store klubber, der gerne vil have ham. Lige nu er den sag lukket for os, fortæller Evians sportsdirektør Pascal Dupraz til tipsbladet.dk.

Den franske sportsdirektør forventer dermed ikke at se den løntunge Simon Poulsen i sin klub.

- Nej, vi har snakket med hans agent, men Poulsen er for dyr for os. Men jeg synes stadig, at han er en rigtig god spiller, fastslår Pascal Dupraz.

I dette transfervindue har Evian også forsøgt at tilknytte danske spillere som Michael Krohn-Dehli, Christian Poulsen og Thomas Kahlenberg, men der er endnu ikke nogen løsning på de tre spillere.

Hvad angår Simon Poulsen, er han senest blevet sat i forbindelse med spanske Deportivo La Coruña og Aston Villa.

Superliga

Mere Superliga

Fokus