Video : Tipsbladet
Ligue 1

Neymars far: Min søn bliver glad igen når han bliver skadesfri

Det har været udfordrende at være Neymar i den seneste tid, men efter en frafalden voldtægtsanklage er det nu kun brasilianerens helbred, han skal have styr på.

Den brasilianske stjernespiller Neymar har i den seneste sæson haft et par svære perioder, hvor skader og voldtægtsanklager har fyldt meget for Paris Saint Germain-profilen, men det hele har bare gjort ham stærkere

Det slår Neymars far fast i et interview med den spanske sportsavis AS.

- Livet og fodbolden har lært ham, hvordan man bliver en stærkere person, når der er svære situationer, og han er snart tilbage på banen igen. Han bliver glad, når han kan spille fodbold igen, siger Neymar Senior og fortsætter:

- Som hans far er det en fornøjelse at se ham spille fodbold. Det gør mig meget stolt, og der går ikke længe, inden man kan se ham igen, lyder det fra PSG-brasilianerens far.

Netop en skade har da også været årsagen til, at man ikke har kunne se Neymar på den franske hovedstadsklubs tour til Kina, og det skulle altså ikke skyldes, at han er sat i forbindelse med et skifte til enten Barcelona eller Real Madrid.

Neymar skiftede for to år siden til PSG for 1,65 milliarder kroner, som gjorde han til verdens dyreste spiller.