Video : Tipsbladet
Ligue 1

Tuchel trods nederlag: PSG kan sig uden Neymar

Den tyske PSG-træner er overbevist om, at holdet kan skabe resultater selv uden Neymar.

Søndag aften tabte Paris Saint-Germain for første gang i sæsonen, da de på udebane led et 2-1-nederlag til Olympique Lyon. Det parisiske mandskab var fortsat uden Neymar, som er ude med skade, men ifølge træner Thomas Tuchel bør holdet kunne klare sig uden stjernen.

- Det er klart, at vi ikke har en anden Neymar eller Veratti, men jeg har stor tiltro til de andre spillere. Vi blev for passive efter vores mål, manglede præcision, og tog dårlige beslutninger. Lyon spillede med stor kvalitet, men jeg var tilfreds med anden halvleg, siger Tuchel efter kampen.

Neymar vil ligeledes sidde ude, når Paris Saint-Germain tørner sammen med Manchester United i Champions Leagues ottendedelsfinaler. Ole Gunnar Solskjærs United-mandskab går ind til kampen uden at have tabt i de seneste ti kampe.

På trods af nederlaget ligger PSG fortsat relativt suverænt i spidsen af Ligue 1.