Adebayor: Fansene elsker mig allerede
Foto: Paul Harding/Polfoto
Premier League

Adebayor: Fansene elsker mig allerede

Emmanuel Adebayor har blot spillet én kamp, men han mener, at fansene i Crystal Palace elsker ham allerede.

Alan Pardew Crystal Palace hentede sidst i transfervinduet den rutinerede angriber Emmanuel Adebayor ind. Et lidt kontroversielt valg, for selv om Adebayor tidligere har vist, at han kan score kasser, har han også haft problemer med attituden, fans, med- og modspillere.

Nu er han som sagt i Palace, og han forventer selv at være en leder for holdet.

- Han (Pardew, red.) har sagt, at jeg skal være en leder, og det betyder, at jeg skal sætte et godt eksempel. Det betyder også, at jeg skal møde til tiden til træning, og at jeg skal være professionel og passe mit arbejde. Og det er det, jeg gør.

- Adebayor har et dårligt rygte. Men hvis du spørger alle managers, jeg har arbejdet under, er der måske en eller to, der vil sige, at jeg er et råddent æble i omklædningsrummet. De Jeg smiler altid til alle, siger den tidligere Tottenham-angriber.

Togoleseren har blot spillet én kamp for London-klubben - et nederlag tirsdag aften på 1-2 hjemme til Bournemouth. Men han mener allerede, at fansene er vilde med deres nye angriber.

- Fansene elsker mig allerede, så jeg vil gøre mit bedste (for holdet, red.). Jeg har altid et smil på, siger han videre.

Adebayors kontrakt udløber til sommer.