Video : Tipsbladet
Premier League

Arsenal-spiller: Den værste tid i mit liv

Shkodran Mustafi ser ikke tilbage på tiden i Everton med glæde.

Shkodran Mustafi blevinden sidste sæson købt til Arsenal fra Valencia, men det er ikke første gang, at han har spillet i England.

I perioden fra maj 2009 til januar 2012 spillede han i Everton. Eller det vil sige, han fik kun en kamp, inden han rykkede til italienske Sampdoria og så videre til Valencia. Han havde dog ikke forventet at komme tilbage til England efter opholdet i Everton.

- For at være helt ærlig, så troede jeg, at jeg var færdig med England, for det var meget frustrerende i Everton, og det var den værste tid i mit liv som fodboldspiller. Jeg ville ikke tilbage, men da det kom til spørgsmålet om, jeg skulle blive i Valencia eller ej, så ville jeg kun væk, hvis jeg kunne komme til England. Jeg er taknemmelig for, at jeg fik muligheden for at tage et skridt op ved at komme til Arsenal. Resten af mit liv vil jeg ikke være tålmodig længere, siger han til arsenal.com.

Mustafi startede glimrende og var ubesejret i sine første 21 kampe for The Gunners, men lavede store fejl i anden halvdel af sin sæson hos klubben. Han kom tilbage til træning søndag, da han havde fået forlænget sin ferie grundet Confederations Cup.