Video : Tipsbladet
Premier League

Atletico køber og udlejer talentfuld back

Atletico Madrid har købt Jonny Castro i Celta Vigo, men udlejer ham straks til Wolverhampton i Premier League.

Atletico Madrid har sikret sig den talentfulde back Jonny Castro Otto fra Celta Vigo på en seksårig aftale. Men han kommer ikke til at optræde for Rojiblancos i den kommende sæson.

Den spanske klub har således udlejet den 24-årige back til Premier League-oprykkerne Wolverhampton Wanderers. Den aftale løber hele den kommende sæson. 

Det melder begge klubber på deres hjemmesider.

Otto, der kan spille både venstre og højre back, har tilbragt hele sin karriere hos Celta Vigo, hvor han også har mere en 200 førsteholdskampe på cv’et. I den forgangne sæson blev det til 36 kampe i La Liga, hvor han scorede to mål og lagde op til yderligere et.

Det er Wolves’ tredje forstærkning denne sommer, hvor de også har hentet Joao Moutinho i AS Monaco og Rui Patricio fra Sporting Lissabon.