Video : Tipsbladet
Premier League

Benzema holder fast i stikpille til Giroud: Jeg sagde bare sandheden

Karim Benzema har udtalt sig hårdt om landsmanden Olivier Giroud, men han har bare sagt sandheden, lyder det fra Real Madrid-angriberen.

Real Madrid-angriberen Karim Benzema tiltrak sig overskrifter over hele verden mandag, da han kom med en noget opsigtsvækkende bemærkning om landsmanden Olivier Giroud, der er angriber på det franske landshold - et landshold, Benzema er udelukket fra på grund en sag fra 2015, hvor han var indblandet i at afpresse holdkammeraten Mathieu Valbuena.

Benzema er mildt sagt ikke i tvivl om, at han er en bedre angriber end Olivier Giroud.

-  Man sammenligner ikke Formel 1 med at køre gokart, og jeg er venlig nu. Han har sin egen karriere. Han gør, hvad han vil og scorer sine mål. Han er i sin bane, og jeg er i min bane. Jeg tænker slet ikke på ham.

Læs også:Braithwaite om lønnedgang: Der er konsekvenser for alle

- Hans stil passer godt til det franske landshold. Det virker, fordi han er der, og det er den eneste grund. Han er god, fordi han er omgivet af spillere som Mbappé og Griezmann, der er hurtige og kan finde rummene. Det er ikke spektakulært. Han gør ikke noget fantastisk, men han har sine ting.

- Kan nogen lide den måde, han spiller på? Jeg ved det ikke. Men det fungerer for det franske landshold, sagde Benzema i en livechat på Instagram. 

Den udtalelse har vakt opstandelse flere steder, men Real Madrid-angriberen ryster ikke et sekund på hånden.

Læs også:Superliga-spiller: Min mor ramt af kræft og corona

- I forhold til Olivier Giroud har jeg bare sagt sandheden. Man har bare ikke været opmærksomme på, hvad jeg sagde om hans bidrag på det franske landshold. Men hæfter sig kun ved, at jeg sagde, at jeg er Formel 1, og han er gokart. Det er, hvad jeg mener, og det er sandheden. Hvis du spørger mig om Ronaldo (brasilianeren, red.), så er han Formel 1, og jeg er gokart, siger Benzema til RMC.

Olivier Giroud har spillet 97 franske landskampe og scoret 39 mål. Karim Benzema nåede at optræde 81 lange for Les Bleus og score 27 mål.

Læs også:Angriber fortalte løgn i skiftet til Liverpool: Blev afsløret på pressemødet

Læs også:Avis: Liverpool vil købe Raheem Sterling tilbage

Læs også:FC København-spillere og ledere går ned i løn