Video : Tipsbladet
Premier League

de Jong-agent kan ikke afkræfte City- og United-interesse

Ali Dursun, der er agent for Frenkie de Jong, kan hverken be- eller afkræfte, at Manchester United og Manchester City er interesserede i hollænderen.

Frenkie de Jong har imponeret i Ajax, og den unge hollænder har tiltrukket sig interesse fra flere store klubber rundt omkring i Europa.

Senest har Manchester United og Manchester City meldt sig ind i kampen om midtbanespilleren, men de Jongs agent, Ali Dursun, vil hverken be- eller afkræfte rygterne.

- Jeg kan hverken be- eller afkræfte dette. I bør tale med Marc Overmars (sportsdirektør i Ajax). Jeg stiller alle klubber, der kontakter mig, videre til ham, siger agenten til De Telegraaf.

FC Barcelona, Bayern München og Tottenham er også blevet sat i forbindelse med Ajax-profilen.

Ifølge The Sun vil den hollandske storklub have £50 millioner for de Jong.