Englands premierminister i stor fadæse: Glemmer hvem han holder med
I Storbritannien er der i øjeblikket valgkamp, og som man også ser det i Danmark, så bliver der ofte sagt ting og sager, som ikke helt passer, når valgkampen kører. Det har premierminister David Cameron også måtte sande nu.
Til et vælgermøde i det sydlige London fik Cameron i følge Daily Mail sagt, at han holder med West Ham, men her er der noget galt. Tidligere har han nemlig ikke lagt skjul på, at holder med Aston Villa. Måske var det farverne, der forvirrede premierministeren.
Selv har han sagt, at han var lidt ved siden af sig selv der efterfølgende.
- Der må være sket noget med mig om morgenen, lyder forklaringen fra den konservative leder.
West Ham havde da også hurtigt bemærket udtalelsen fra Cameron til vælgermødet, hvor de bagefter bad ham om at stemme på årets West Ham-spiller. Camerons forhold til Aston Villa blev så sent som i weekenden påvist, da han jublende udtalt hvor stort det var, at de nu var i FA Cup-finalen som undertippede inden semifinalen mod Liverpool.
I Danmark har man også set noget lignende, da Helle Thorning-Schmidt både har givet udtryk for, at hun holder med FC København og Brøndby, men senest i december gjorde det klart, at hendes hold er BIF.