Premier League

Giroud indrømmer irritation over Higuain-transfer

Det behagede ikke Olivier Giroud, da Chelsea hentede Gonzalo Higuain i januar. Nu ser franskmanden dog frem til at fortsætte i London, uanset om træneren hedder Sarri eller ej.

Det har været nat og dag på målscoringsfronten for Olivier Giroud i denne sæson. To Premier League-mål er det blevet til, men hele 11 af slagsen for den franske landsholdsangriber, der undervejs i sæsonen fik prominent konkurrence fra Gonzalo Higuain.

Netop lejeaftalen med den argentinske angriber indrømmer Giroud nu, at han fandt irriterende.

- Det er rigtigt, at jeg på et tidspunkt snakkede med ham (Chelsea-træner Maurizio Sarri, red.), fordi jeg ikke forstod hans valg. Han gav mig forklaringer. Det, der var irritererende i januar, hvor han foretrak at hente en angriber, han kendte godt i Higuain, var, at det ikke var nemt for mig at få noget ud af det, siger Giroud, der pt. er med Frankrig på landsholdspligter, ifølge Goal.com.

- Som sædvanlig prøvede jeg at holde mig fokuseret og bevise, at jeg skulle spille og at han (Sarri, red.) tog fejl i nogle af sine beslutninger.

Mens Giroud har forlænget sin kontrakt med Chelsea er det både uvist, om Sarri fortsætter som træner i klubben og om de beholder Gonzalo Higuain, der er ejet af Juventus.

- Vi kommer til at starte forfra med nye ændringer til næste sæson. Jeg er glad og jeg kan ikke vente med at komme tilbage. Jeg er meget glad for at fortsætte, uanset hvem træneren er næste sæson, siger Giroud.