Video : Tipsbladet
Premier League

Huddersfield fik livsvigtig sejr til allersidst

Danskerklubben tjente vigtige point, da de besejrede Wolves på en meget sen scoring.

Hjemmeholdet fra Huddersfield skulle forsøge at vinde sæsonens blot tredje Premier League-sejr tirsdag aften, da stærke Wolverhampton kom på besøg. Den mission lykkedes på en sen scoring i et opgør, hvor Jonas Lössl og Philip Billing spillede fuldtid.

De to mandskaber skabte ikke mange chancer, og i første halvleg blev det kun til en reel chance, men Matt Doherty ødslede det væk for gæsterne.

Billing modtog i starten af opgøret et gult kort for en hård tackling, men ellers var der ikke meget at skrive hjem om før pausen.

Efter pausen fortsatte kampbilledet mere eller mindre, men de chancer, der var, begyndte pludselig at tilfalde værterne. Især Steve Mounie var af flere omgange tæt på, og det var næsten skæbnen, at angriberen fra Benin skulle afgøre kampen.

I kampens overtid stod Mounie på det rette sted, og angriberen kunne score sit blot andet sæsonmål.

Mens Lössl og Billing spillede fuld tid for hjemmeholdet, sad Mathias Zanka Jørgensen på bænken gennem hele opgøret.

Sejren betyder, at Huddersfield fortsat er sidst i Premier League, men de har kun tre point op til Fulham.