Video : Tipsbladet
Premier League

Lovren inden City-møde: Kampen vil ikke ændre noget

Dejan Lovren er rolig inden torsdagens møde med Manchester City. Selvom det skulle ende med et nederlag, er forsvareren rolig.

Et af de største opgør hidtil i årets Premier League spilles torsdag aften, hvor førerholdet fra Liverpool besøger andenpladsen fra Manchester City. 

I sidste sæson var der et lignende parløb mellem de to klubber, dog med omvendt fortegn. Liverpool-forsvareren Dejan Lovren er dog rolig inden kampen. Han mener ikke, at kampen vil blive afgørende for hele sæsonen. 

- Sidste år sagde folk, da Manchester City kom til Anfield, at hvis de tabte, ville det ændre det hele. I sidste ende ændrede det ikke noget for City. De blev ved med at spille deres form for fodbold. Vi vil gøre det samme. God kamp eller dårlig kamp - filosofien for os vil være den samme, siger Lovren ifølge Sky Sports. 

Liverpool har inden kampen et forspring på syv point ned til Manchester City.