Marseille-fløj til lægetjek i West Ham
Foto: Polfoto
Premier League

Marseille-fløj til lægetjek i West Ham

West Ham er tæt på at skrive kontrakt med fløjspilleren Morgan Amalfitano, der er rejst til lægetjek i London.

Morgan Amalfitano kan snart blive ny mand hos West Ham, efter at han på transfervinduets sidste dag er rejst til London for at gennemgå det obligatoriske lægetjek med West Ham.

Morgan Amalfitano ventes at koste West Ham omkring 20 millioner kroner, hvis handlen bliver en realitet. 

Den lave pris på fløjspilleren skyldes angiveligt, at Amalfitano er raget uklar med den nye Marseille-træner Marcelo Bielsa, der derfor har ønsket at sende spilleren videre.

Amalfitano var i sidste sæson udlejet til West Bromwich, hvor han gjorde en glimrende figur og scorede fire mål i 31 kampe.

Fløjspilleren har optrådt en enkelt gang for det franske landshold tilbage i februar 2012 mod Tyskland.