Video : Tipsbladet
Premier League

Medie: Ljungberg forlader Arsenal - skal være cheftræner i Malmö FF

Ifølge The Sun har Fredrik Ljungberg lavet en kovending, da han nu ønsker at forlade Arsenal for at fortsætte cheftræner-gerningen i svenske Malmö FF.

Den svenske træner har på det seneste varetaget stillingen som cheftræner i Arsenal, efter Unai Emery blev fyret. 

Lørdag var så hans sidste dag i spidsen for The Gunners, der har hentet Mikel Arteta ind som ny førsteholdstræner. 

Læs også:Medie: Jon Dahl Tomasson afviser Malmö

I første omgang så det dog ikke ud til, at det ville få Ljungberg til at forlade Arsenal. Efter lørdagens kamp mod Everton lavede svenskeren nemlig et tweet, hvor han bød Mikel Arteta velkommen i klubben, mens han fastslog, at han glædte sig til at arbejde under spanskerens vinger. 

Det forlyder dog, at situationen har taget en ny drejning for Fredrik Ljungberg. Ifølge The Sun har Malmö FF nemlig kontaktet den 42-årige svensker og tilbudt ham stillingen som cheftræner i klubben. Et tilbud som Ljungberg angiveligt er meget interesseret i. 

Læs også:Malmö-chef tavs om Freddie Ljungberg-rygter

Mediet skriver yderligere, at Ljungberg angiveligt har et tæt forhold til sportsdirektøren i Malmö, Daniel Andersson, mens han også skulle finde det lukrativt, at Malmö ligger tæt på Halmstad, hvor han startede sin egen fodboldkarriere. 

Malmö FF's står i øjeblikket uden nogen cheftræner, da man for nyligt offentliggjorde, at Uwe Rösler ikke fortsatte i spidsen for klubben.

Læs også:Mikel Arteta forsikrer: Jeg er klar

Læs også:Officielt: Mikel Arteta er ny Arsenal-træner

Læs også:Officielt: Ancelotti er ny manager i Everton