Mitrovic sikrede Fulham point i intenst lokalopgør
Foto: Getty Images
Premier League

Mitrovic sikrede Fulham point i intenst lokalopgør

Fulham og Watford havde en halvleg hver, da de to London-hold spillede 1-1 i lørdagens tidlige Premier League-kamp.

Fulham og Watford åbnede her til eftermiddag sjette runde i Premier League i et jævnbyrdigt opgør.
Watford, der har vundet fire ud af sæsonens første fem kampe, kom fremragende fra start, da Will Hughes fandt Andy Gray, som gjorde det til 1-0 for gæsterne. Uret havde ikke en gang rundet to minutter.

De første 45 minutter bød ikke på de store muligheder, og Watford gik til pause med en fortjent føring efter et lille overtag i spil og chancer.

Fulham var langt bedre efter pausen. Kort inde i anden halvleg var Aleksandar Mitrovic tæt på, men angriberens kraftfulde forsøg strøg over mål.

Ti minutter senere havde målscorer Andy Gray et fint forsøg, der dog blev reddet af Bettinelli, før Mitrovic igen headede over minuttet efter.

Derefter lagde Fulham lagde langsomt et større og større pres på Watford, uden det resulterede i store chancer. Men 12 minutter før tid kom forløsning dog, da Luciano Vietto opsnappede en løs bold i feltet og fandt Mitrovic foran mål. Her skulle serberen bare sætte foden på for at udligne til 1-1.

Udligningen gav Fulham mod på mere, og hjemmeholdet var også ekstremt tæt på at snuppe sejren i det 90. minut, da Mitrovic nok en gang kom højst, men hans hovedstød ramte træværket.

Kampen sluttede derfor 1-1, hvilket betyder, at Watford indtager fjerdepladsen med 13 point, mens Fulham stadig er på 15.-pladsen.