Video : Tipsbladet
Premier League

Muligt gensyn: Manchester City jagter Atletico Madrid-stopper

Forsvarsspilleren Stefan Savic kan være på vej tilbage til Manchester City.

Stefan Savic blev ikke et hit i Manchester City, da han første gang tørnede ud for klubben. Nu får han måske snart mulighed for en personlig revanche.

Ifølge Manchester Evening News lurer Pep Guardiola på at købe den 29-årige forsvarsspiller her otte år efter, at han forlod klubben. Stefan Savic har siden 2015 slået sine folder i Atletico Madrid, og han spiller fast, når han ikke er skadet, som han har været i en periode i denne sæson.

Læs også:Atlético er tæt på at hente midterforsvarer med Real Madrid-fortid

Alligevel skal den spanske storklub være villig til at sælge Stefan Savic, hvis Manchester City vil imødekomme prisen. Det forlyder ikke, hvor meget Atletico Madrid forlanger for den montenegrinske landsholdsspiller.

Stefan Savic nåede at spille 21 kampe for Manchester City og score et enkelt mål, inden han skiftede til Fiorentina, som blev et springbræt til Atletico Madrid. 

Læs også:Dortmund stiller hjemmebanen til rådighed for syge indbyggere

Forsvarsspilleren har optrådt 151 gange for Diego Simeones mandskab. 

Læs også:Corona-krise i Premier League: Det vil ikke være til at bære

Læs også:Manchester United kan glemme Harry Kane

Læs også:Medie: 13 tyske klubber er tæt på at gå konkurs