Officelt: Marco Silva tager over i Everton
Foto: Everton
Premier League

Officelt: Marco Silva tager over i Everton

Everton annoncerer, at Marco Silva overtager cheftrænergerningen i klubben.

Efter flere måneders spekulationer er Marco Silva endelig på plads i Everton. Han overtager cheftrænerjobbet, efter at klubben tidligere på måneden sagde farvel til Sam Allardyce.

Det melder klubben på deres hjemmeside. 

- Marco er en ung træner, men også en erfaren træner, og han har allerede arbejdet øverst, mens han også får erfaring med Premier League, hvilket også er en vigtig faktor, fortæller klubbens sportschef, Marcel Brands, og tilføjer:

- En af de vigtigste ting er, at han er en træner, der ønsker at spille attraktiv, offensiv fodbold og også ønsker at arbejde i den struktur, vi har hos Everton. Han er en fyr, som allerede har bevist, at han vil arbejde med unge spillere og gøre dem bedre, og han har gjort det rigtig godt med de hold, han har arbejdet med. Han vil være en virkelig god træner for Everton. 

Silva er også selv stolt over at få chancen hos Everton, som han mener er en ambitiøs klub. 

- Jeg er virkelig stolt over at være den nye Everton-manager. Jeg er spændt, og jeg er virkelig glad for at påtage mig denne store udfordring for os som en klub og for mig som manager, fortæller han ifølge klubbens hjemmeside.

- Everton er en virkelig ambitiøs klub, og det er det, jeg vil have. Det, vi ser nu, er gode ændringer i klubben. Klubben ændrer sin tilgang. Men en ting vi ikke kan ændre og ingen ønsker at ændre er klubbens enorme historie og ambition.

Den 40-årige var også meldt på vej til klubben tilbage i januar, men hans daværende klub, Watford, afviste skiftet. I stedet fyrede Watford ham kort efter, men der havde Sam Allardyce allerede overtaget Everton-jobbet. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.