Video : Tipsbladet
Premier League

Premier League tillader flere udskiftninger og flere folk på bænken

Også i Premier League bliver det nu muligt at skifte ud fem gange i løbet af kampe.

Den engelske Premier League står til at starte op igen i midten af juni, og i dag talte de 20 klubber lidt mere indgående om, hvordan sæsonen skal sættes i gang.

Blandt andet talte man om IFAB's anbefaling om at tillade fem udskiftninger i løbet af kampe.

Læs også:Lang næse til bejlere: Gareth Bale vil blive i Madrid

Forslaget er ligesom i både Danmark og Tyskland blevet stemt igennem, så Premier League-managers nu har nogle flere muligheder fra bænken. Det gør også, at man kan pille en eller to fra banen, hvis de døjer med småskader eller kan mærke, at noget er på vej.

Det fremgår af en fælles meddelelse fra de engelske klubber.

Læs også:Portugiser: Jeg tudede, da jeg skulle til Manchester United

I England får trænerne faktisk bedre muligheder, da man ikke bare må skifte fem gange i løbet af kampene, men også får to ekstra bænkpladser at vælge imellem, så man eksempelvis kan have en ekstra angriber siddende, skulle der blive brug for sådan en.

Læs også:Nævnt i samme rygte som AGF: Hollandsk klub afviser blankt

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Læs også:Højbjerg kan miste anførerbind uden kontraktforlængelse