Video : Tipsbladet
Premier League

Højbjerg kan miste anførerbind uden kontraktforlængelse

Southampton-træner Ralph Hasenhüttl truer med at tage anførerhvervet fra Pierre-Emile Højbjerg.

Forlæng din kontrakt, eller du kan miste anførerbindet.

Det er beskeden fra Southampton-manager Ralph Hasenhüttl til holdets danske kaptajn, Pierre-Emile Højbjerg.

Midtbanespilleren skiftede i 2016 fra Bayern München til Southampton og har arbejdet sig op til toppen af truphierarkiet kulminerende med anførerhvervet.

Læs også:Medie: Tidligere Brøndby-emne står foran udlejning

Men den danske landsholdsspiller har kontraktudløb om et år og har endnu ikke forlænget. Det kan betyde, at han bliver frataget anførerbindet, siger Hasenhüttl i et interview med BBC Radio.

- Det vil ikke være en god situation for ham (hvis han ikke forlænger, red.). Som anfører kan du ikke lede et hold uden at forlænge din kontrakt, siger manageren, som selv netop har forlænget sin aftale med fire år.

- Det er ikke godt at gå ind i det sidste år af din kontrakt. Det er ikke en ideel situation, men vi har muligheder for at håndtere det, og vi vil have samtaler med andre spillere for at træffe en beslutning.

Læs også:Dansk toptransfermål: Tottenham overvejer at bytte sig til Højbjerg

På rygtebasis viser ligakonkurrenterne fra Tottenham og Everton interesse for Højbjerg, der altså kan skifte transferfrit næste sommer, hvis han ikke forlænger med Southampton.

Den 24-årige dansker har spillet 28 af holdets 29 kampe indtil videre i denne Premier League-sæson.

Southampton ligger nummer 14 og har syv point ned til nedrykningsstregen.

/ritzau/Reuters/

Læs også:Christian Eriksen bortauktioner træning: Overskud går til udsatte børn

Læs også:Blev truet med kniv: Dele Alli udsat for hjemmerøveri

Læs også:Southampton-manager er åben for salg af Pierre Emile Højbjerg