Video : Tipsbladet
Premier League

Sheffield United-spillere udsætter en del af lønnen

I Sheffield United udsætter spillerne nu også deres løn

I Southampton og Watford er spillere gået med til at udsætte dele af deres løn, og nu følger de trop i Sheffield United.

Premier League-oprykkerne meddeler tirsdag, at de er blevet enige med klubbens spillere om at udskyde dele af spillernes løn og bonusser for resten af 2020. Det sker, efter at manager Chris Wilder og dele af trænerstaben mandag gjorde det samme.

Læs også:Brøndby-træner ser mod udlandet: Er inspireret af disse to klubber

Klubbens administrerende direktør, Stephen Bettis, roser spillere og trænere for deres samarbejdsvillighed.

- Denne beslutning kommer efter positive og konstruktive diskussioner i hele klubben, hvor der er taget hensyn til situationen, som landet befinder sig i i øjeblikket. Jeg er glad for, at vi er nået til enighed om en aftale med vores førsteholdsspillere, manager og trænerstab om at hjælpe med at støtte klubben.

Læs også:Premier League: Hvem er ligaens stolpe-syndere?

- Det er en vanskelig periode for alle, men vores fodboldklub skal også tages hånd om, og jeg er meget glad for, at spillerne ønsker at gøre som Chris Wilder og personalet ved at bidrage. Det bekræfter, at de er interesserede i Sheffield United.

- Spillerne bør roses. Ikke kun for denne handling, men også for deres rolle i #playerstogether-initiativet med andre Premier League-klubber, lyder det fra Stephen Bettis ifølge klubbens hjemmeside.

Mens Sheffield United, Southampton og Watford er blevet enige med deres spillere om en udskydelse af lønne, har Arsenal forhandlet en lønnedgang på 12,5 procent på plads med sine spillere. 

Læs også:Corona-krise i Premier League: Mareridt, milliarder og vanvittige scenarier

Læs også:Manchester United må elske VAR: Her er stillingen uden

Læs også:Premier Leagues farligste på hovedstød: To skiller sig ud