Video : Tipsbladet
Premier League

Ståle Solbakken: Solskjær passer rigtig godt til Manchester United

FCK-manager Ståle Solbakken følger sin landsmand Ole Gunnar Solskjær tæt i Manchester United.

Manchester United fyrede kort før jul Jose Mourinho som manager, og hans afløser blev i første omgang Ole Gunnar Solskjær, der spillede sig ind i hjerterne hos De Røde Djævle, da han var aktiv for klubben fra 1996 til 2007.

Under Ole Gunnar Solskjærs ledelse har Manchester United gjort rent bord og vundet fem kampe ud af lige så mange mulige, og nordmanden kunne dermed ikke have drømt om en bedre start på Old Trafford. 

I den danske hovedstad følger Ståle Solbakken sin landsmand tæt.

- Han passer rigtig godt til Manchester United. Jeg kender jo Ole Gunnar godt, og han er både en rolig og afbalanceret person. Han forstår også at bruge folkene omkring sig, og så spiller han på de rigtige ting. Han spiller på Ferguson, han spiller på Mike Phelan, han spiller på klub-ideologien, han spiller på fansene, han spiller på sammenholdet, han spiller på alt det, som Mourinho måske ikke var så optaget af. Og så må vi se, hvor langt det rækker. Det bliver jo spændende, når han skal møde de bedste hold, siger FCK-manageren til Tipsbladet og fortsætter:

- Ole Gunnar er nok større i Manchester United, end ret mange i Danmark er klar over. I Norge ved man det godt, for der er indslag og sider i medierne hver dag om alle de situationer, der nu har været. Han er virkelig stor, og det er der mange grunde til.

Du kan læse hele interviewet med Ståle Solbakken i Tipsbladet fredag. Her fortæller FCK-bossen om, hvordan hans forhold er til sit gamle favorithold Liverpool FC anno 2019. 

Foruden interviewet med Ståle Solbakken kan du i TIpsbladet fredag læse et stort interview med Claus Steinlein, et portræt af englænderen Andy Carroll og historien om Santi Carzorlas vej tilbage på banen - og meget mere. 

Vil du have Tipsbladet direkte på din tablet, pc og mobil, kan du købe det digitalt her - ekstrabladet.dk/ebladet

Du kan også vælge at få det leveret Tipsbladet i postkassen hver fredag. Læs mere og bestil på https://abonnement.ekstrabladet.dk/avis/fredag/