Video : Tipsbladet
Premier League

Stikpille til Spurs: Succes handler om at vinde trofæer

Arsenal-keeper Petr Cech er ikke imponeret af Tottenham inden det store derby i weekenden.

Lørdag omkring 13.30 bliver der meget stille i gaderne omkring Finsbury Park, når Arsenal tager imod Tottenham i The North London Derby.

Gæsterne sluttede over Arsenal for første gang siden 1995 i sidste sæson, men Arsenals målmand Petr Cech er ikke specielt imponeret over rivalerne:

- Der vil altid være et skævt år, hvor tingene kan ændre sig, men det vigtigste for os er at kæmpe med de andre hold om Premier League. Vi kæmper ikke med Tottenham. For to år siden, da vi slutted eover dem, var vi skuffede over ikke at vinde titlen. Vores mål er at vinde mesterskabet og få succes, ikke holde øje med Tottenham. De har været med i et par år, så nu skal de sørge for at vinde noget for at vise fremgang. Succes handler om at vinde trofæer, siger han til Sky Sports.

Tottenham vandt sidst en pokal i 2008, da de slog Chelsea i League Cup finalen. Arsenal har vundet FA Cup´en tre ud af de sidste fire år.

Lige nu er Tottenham fire point foran Arsenal i tabellen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.