Video : Tipsbladet
La Liga

Durmisi holdt buret rent mod Valencia

Den tidligere Brøndby-spiller Riza Durmisi fik fuld spilletid mod Valencia lørdag.

Real Betis bød lørdag eftermiddag velkommen til Valencia, der skulle forsøge at hale ind på Sevilla-klubben med en sejr. 

Den danske landsholdsspiller Riza Durmisi var med fra start hos hjemmeholdet, og han så sig være involveret i en relativt lige kamp, hvor begge hold i første halvleg kom frem til cirka lige meget. 

I anden halvleg fik Durmisi og holdkammeraterne dog lukket af for Valencia, og begyndte så småt at dominere kampen, hvor de kom frem til langt størstedelen af chancerne. 

Ingen af holdene viste dog nogen form for skarphed og dermed endte kampen 0-0, hvilket gør at Betis forbliver på 13. pladsen, mens Valencia rykker forbi Deportivo La Coruna på 16. pladsen. 

Riza Durmisi spillede hele kampen for Betis.