Først smuttede Ronaldo: Bale er stadig i tvivl om fremtiden i Real Madrid
Foto: Getty Images
La Liga

Først smuttede Ronaldo: Bale er stadig i tvivl om fremtiden i Real Madrid

Real Madrids Gareth Bale har offentligt luftet, at han ikke er tilfreds i klubben, og der skal snart holdes et møde med den nye træner i klubben, Lopetegui om, hvad planerne er med ham.

Det kan godt se ud til, at der bliver tyndet ud i offensiven i Real Madrid i dette transfervindue. Ronaldo er allerede skiftet til de italienske mestre fra Juventus, og Gareth Bale holder stadig fast i, at der skal holdes en samtale med den spanske klub om fremtiden.

I forbindelse med Real Madrids fejring af Champions League-triumfen kunne Bale fortælle, at situationen i klubben ikke var holdbar for ham. Sådan er det stadig for ham.

Det fortæller spillerens agent Jonathan Barnett i et interview med ESPN.

- Gareth (Bale red.) vil tale med den nye træner, og så vil vi se, hvordan tingene går derfra, lyder det fra agenten.

Der er endnu ikke hentet en erstatning ind for Ronaldo til Real Madrid, og i forvejen kæmper Bale om spilletid med spanierne Isco og Marco Asensio. 

Den 28-årige waliser er på kontrakt med Champions League-mestrene frem til 2022.