Monsterhandlen er tæt på: Neymar træner ikke med i Barcelona
Foto: Getty Images
La Liga

Monsterhandlen er tæt på: Neymar træner ikke med i Barcelona

FC Barcelona har givet Neymar lov til ikke at træne med de næste dage.

Snart kan brasilianske Neymar kalde sig verdens dyreste fodboldspiller.

Det, der tidligere har været stærke rygter, er nu ved at blive en realitet.

FC Barcelona har nemlig givet Neymar lov til at være væk fra træning de kommende dage, skriver klubben på Twitter, og det betyder helt sikkert, at den brasilianske angriber er på vej til Paris Saint-Germain for at færdiggøre aftalen med klubben, der har indløst angriberens frikøbsklausul.

Ifølge den spanske radiostation SER har Neymar fortalt holdkammerater, at han forlader dem for at skifte til Paris Saint-Germain.

Og Neymar-familiens gode samarbejdspartner, der er involveret i transfers, har via Twitter uploadet et billede fra Paris.

Handlen ventes at blive gjort officiel en af de kommende dage, og Neymar bliver dermed den første spiller, der koster mere end en milliard kroner. Hans frikøbsklausul er på 222 millioner euro - omkring 1,65 milliarder kroner - og det er Paris Saint-Germain altså klar til at betale.

Når handlen går igennem, kommer spillet om finansielt fair play, hvor Barcelona skal være klar til at lade UEFA vide, at PSG har forbrudt sig mod reglerne.

Transferen vil helt sikkert være som ringe i vandet, for Barcelona skal bruge en erstatning, og det kan meget vel blive Coutinho fra Liverpool. Bliver det ham, skal Liverpool finde en erstatning for Coutinho.