Video : Tipsbladet
La Liga

Nedturen fortsætter: Real Madrid taber igen

Real Madrid led sit 12. nederlag i La Liga denne sæson, da de tabte 2-0 til Real Betis.

Real Madrid har længe været sikret tredjepladsen i La Liga, så derfor havde de ikke noget at spille for andet end æren, da de mødte Real Betis på hjemmebane i sidste runde.

Efter en time gik det galt for Real Madrid, da Loren Moron bragte Real Betis foran med 1-0.

Et kvarter senere blev Real Madrids skæbne i kampen besejlet, da Jesé Rodriguez lukkede til slutresultatet 2-0.

Dermed tabte Real Madrid for 12. gang i sæsonen. Det betyder, at Real Madrid ender på 68 point på tredjepladsen.