Video : Tipsbladet
La Liga

Officielt: Michael Krohn-Dehli får Clarence Seedorf som træner

Deportivo La Coruña har ansat den tidligere topspiller, Clarence Seedorf, som ny træner.

Søndag fyrede Deportivo La Coruña sin træner, Cristobal Parralo, efter at have tabt 5-0 mod Real Sociedad, og dermed nåede den spanske træner blot få måneder i spidsen for La Liga-mandskabet efter at være tiltrådt i oktober.

Michael Krohn-Dehli, som skiftede fra Sevilla til Deportivo La Coruña i slutningen af sidste måned, nåede dermed også kun én kamp under Parralo som træner – men allerede nu er afløseren fundet.

Det bliver den tidligere hollandske topspiller, Clarence Seedorf, som fremover skal stå i spidsen for det spanske mandskab. Det bekræfter Deportivo La Coruña på sin hjemmeside.

Seedorf, der har spillet for klubber som Ajax, AC Milan og Real Madrid gennem sin aktive karriere, bliver præsenteret hos La Liga-klubben klokken 20.15 i dag.

Den 41-årige hollænder har ikke meget erfaring som træner. Kun fire måneder hos AC Milan nåede han tilbage i 2014, mens det blot blev til fem måneder hos kinesiske Shenzhen FC i 2016.

I december sidste år var tæt på et job hos brasilianske Atlético Paranaense, men i sidste ende kunne de to parter ikke nå til enighed om et job, hvor Seedorf både skulle have fungeret som træner og sportschef.

Nu får Seedorf chancen for at bevise sit værd hos Deportivo La Coruña, som hollænderen skal forsøge at sikre en ny sæson i La Liga. I øjeblikket ligger traditionsklubben nummer 18, og de har tre point op til den rigtige side af nedrykningsstregen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.