Video : Tipsbladet
La Liga

Simeone: Thomas kunne have spillet for United eller City

Atletico Madrid-spilleren har niveauet til at spille i toppen af Premier League.

Atletico Madrids midtbanespiller Thomas har måske spillet hele karrieren i Spanien. Men hvis han havde fået lov og ville, så kunne han også sagtens have spillet i toppen af Premier League.

Det mener hans cheftræner i Atletico Madrid Diego Simeone.

- Han forbedrer sig hele tiden. Thomas er en fantastisk spiller. Han kunne have spillet for Manchester City eller Manchester United, sagde Simeone efter lørdagens 2-0 sejr over Getafe, hvor ghaneseren havde en fod med i begge mål.

- Vi snakker om en glimrende spiller her. Jeg vurderer ham ekstremt højt.

Thomas er blevet rygtet til Manchester City i løbet af januar. Pep Guardiola skulle have udset ghaneseren som en fremtidig erstatning for Fernandinho.

Også Arsenal og PSG er interesseret i den 25-årige midtbanespiller.