Video : Tipsbladet
La Liga

Spansk stjerne med kryptisk melding: Ny klub - annonceres om tre dage

Saul Niguez er kommet med en særdeles kryptisk melding på sin Twitter.

Saul Niguez har de seneste år været en af de store profiler hos Atletico Madrid, men han har også været hovedpersonen i mange transferrygter.

Tidligere har storklubber som Manchester United, Manchester City, FC Barcelona og Real Madrid angiveligt været ude efter den spanske midtbanespiller, men han er blevet i Atletico Madrid. Hans kontrakt i Atletico Madrid udløber også først i 2026, men nu bliver der igen spekuleret om hans fremtid.

Det sker efter et kryptisk opslag på Twitter.

- Ny klub. Jeg annoncerer det om tre dage, skriver Saul Niguez i det mystiske opslag.

Det har altså fået transferspekulationer til at tage til, men endnu er det uvist, om han er på vej væk fra Atletico Madrid.

Saul Niguez, der er 25 år, fik sin fodboldopdragelse i Atletico Madrid, og udover et lejeophold i Rayo Vallecano har han spillet hele sin seniorkarriere i hovedstadsklubben. Det er blevet til 38 mål på 286 kampe for ’Rojiblancos’.

Læs også:Anklaget for skattesvindel: Diego Costa skal i retten på torsdag