Video : Tipsbladet
La Liga

Varane: Jeg vil ikke tale om min fremtid

Den stærke Real Madrid-stopper nægter at tale offentligt om sin fremtid.

Raphael Varane er midtpunktet for en del spekulationer i forhold til et sommerskifte, da rygterne siger, at han vil prøve noget andet end Real Madrid. Selv ønsker den 25-årige forsvarsspiller, som har kontrakt til 2022, ikke at diskutere fremtiden.

- Jeg vil ikke tale om min fremtid. Jeg er ikke en, der diskuterer min fremtid offentligt, siger han til Marca.

Et øget incitament for franskmanden til at blive i den spanske hovedstad kan være Zinedine Zidanes tilbagevenden til trænersædet i klubben.

- Jeg sætter pris på ham både som person og som træner. Han har været meget vigtig for mig, fortsætter Varane.

Lige nu er Varane i landsholdstjeneste, hvor de forsvarende franske verdensmestre fredag aften møder Moldova på udebane i EM-kvalifikationen.