Video : Tipsbladet
La Liga

Varane om Ballon d'Or: Jeg har gjort alt for at vinde

Real Madrids franske forsvarsspiller Raphael Varane mener ikke, han kunne have gjort mere for at sikre sig Ballon d'Or-titlen, der uddeles i næste måned.

Raphael Varane har med sejren i Champions League med Real Madrid og verdensmesterskabet med Frankrig gjort sig til en varm kandidat, når Ballon d'Or i næste måned skal uddeles. 

Franskmanden selv mener da heller ikke, at han kunne have gjort mere for vinde titlen, der ikke siden 2006, da Fabio Cannavaro løb med hædren, er gået til en forsvarsspiller. 

- Det har været et gyldent år. Jeg har gjort alt, hvad jeg kan, og jeg er allerede smigret over, at folk taler om mig som en mulig kandidat. Der er dog mange ekstraordinære spillere i spil, og jeg ville nødig være en af dem, der skal stemme, siger Raphael Varane i et interview til France Football.

Varane kommer til at kæmpe med flere holdkammerater fra Frankrig om titlen. Han forsikrer dog, at der kommer til at opstå konflikter over Ballon d'Or.

- Favoritterne, uanset om de er fra Frankrig eller ej, er mine venner. Der vil ikke være nogle problemer overhovedet. Hvis en anden franskmand vinder prisen, bliver jeg rigtig glad, siger Varane til France Football. 

Raphael Varane er ikke med i onsdagens opgør mod Viktoria Plzen grundet en skade. Ballon d'Or bliver desuden uddelt den 3. december.