Varane var tæt på Manchester United-skifte
Illustration
La Liga

Varane var tæt på Manchester United-skifte

Raphael Varane indrømmer, at han nær havde skiftet til Manchester United, før han takkede ja til Real Madrid.

Franske Raphael Varane er er en af de mest lovende midtstoppere i europæisk fodbold for tiden, og han ventes at blive fremtidens mand i madrilenernes midterforsvar.

Men fremtiden kunne have set noget anderledes ud, hvis han havde takket ja til Manchester United, der tilbage i 2011 lå i en hård kamp med Real Madrid for at sikre sig franskmandens underskrift.

I sidste ende valgte Varane dog Real Madrid, da han så den spanske hovedstadsklub som det bedste sted til at udvikle sig.

- Vi var tæt på en aftale med Manchester United. Min mor taler engelsk, og det lettede oversættelsen. Det var også et spændende projekt, men jeg traf et andet valg i min karriere. Jeg tror, jeg kan nå endnu længere og markere min generation. Jeg vil gerne sige til mig selv, at jeg gjorde alt og kom så langt som muligt i min karriere, siger Varane til Telefoot.

Raphael Varane skiftede til Real Madrid fra Lens i 2011 for i omegnen af 75 millioner kroner.