Randers-profil tager nyt skridt mod comeback
Generelle

Randers-profil tager nyt skridt mod comeback

Mads Agesen er tilbage på træningsbanen i Randers FC.

Randers-profilen Mads Agesen er endnu et stykke fra at vende tilbage på Superliga-banen for Randers FC, men den erfarne stopper har nu taget et afgørende skridt på vejen mod en tilbagevenden. 

Mandag trænede Mads Agesen således for første gang med Randers FC siden sin operation for sportsbrok. Endnu er en klarmelding dog ikke i sigte. 

- Det vides ikke endnu, hvornår Mads Agesen kan indgå på lige fod med resten af Randers FC-spillerne, men det går i hvert fald fremad nu, lyder det på randersfc.dk.

I Mads Agesens fravær har Jeppe Tverskov spillet i midterforsvaret hos Randers FC.